MEDLEMSINDLÆG

Kirsten Borghild´s Poetiske referat af Norge´s-turen 2022

Side 1.
Vers i stimer, som også rimer
Kan med lidt held synges på mel.: Fra Engeland til Skotland
Dagsrapporter fra V-G’s Norgestur
4. – 6. september 2022

1. dag. Udrejsedag
Så endelig kom dagen, hvor vi sku’ ta’ af sted.
Det var for os en glæde, at så mange ville med.
Når noget nyt skal prøves allerførste gang,
så var vi noget spændte. Heldigvis blev listen lang.

For mange ville prøve en tur til Norges land.
Uheldigvis betød det, vi sku’ rejse over vand.
Søsygens kvaler gjorde, nogle helt stod af,
og vi, der voved’ det, sku’ vore forholdsregler ta’.

Med piller og med armbånd vi håbede, det gik,
at vi kom vel til Norge – uden søsyge vi fik.
Det var højt solskinsvejr - og uden mindste vind,
så da vi gik ombord, var det med optimistisk sind.

Lidt uvant for os var det, vor afgang var så sent,
men sikkert godt for mange her. Så det var kærligt ment.
At færgen tog en time mer’, vi fandt os i.
Det var jo for at spare på den dyre energi.

I god tid ankom bussen. Der manglede 2 par.
I Hirtshals - terminalen de dog heldigvis der var.
Der fik vi snart beskeden: Gå fra jeres bus.
Vel oppe så ad trapperne: ”Retur, lig’ på en studs!!”

Det store frokostbord vented’ på os der ombord.
Med drikkevarer incl. – Forventet - knap jeg tror.
Vi tog så rig’ligt for os af den gode mad.
Med overfyldte maver veltilfredse der vi sad.

En middagslur tog nogle - og andre glas og kop.
Med kaffe, te og juice der ku’ der gratis fyldes op.
Fik hindbærsnitter, kage. Snart til alles lyst
vi i det fjerne kunne skimte lidt af Norges kyst.

Snart sku’ vi ned i bussen, hvor nogle fik en øl.
De var gemt hen, sku’ findes frem, før halsen fik et skyl.
Langs vejen dukked’ smukke bjælkehuse op,
som også anes overalt, ja, helt til fjeldets top.

Side 2.
En orientering fik vi om turen – dag for dag,
så vi var underrettet, før vi gik med dem i lag.
Det lød til, der var meget, vi ku’ glæde os til.
Så vi ku’ godt bli’ enig’ om, at det er det, vi vil.

Der mangled’ rastepladser – og toiletter med.
For at ku’ strække ben, vi stopped’ op et ydmygt sted.
Der i en lille skov ku’ mændene lette sig,
mens kvinderne til stedets toilet fandt hurtigt vej.

I bussen fik vi høre historien, Norge har,
da 3 kvarter dertil, der lige netop dengang var,
før vi sku’ spise middag der på vort hotel.
(Det kunne måske skubbes lidt). Det skete til alt held.

Der deltes nøgler ud. Vi var spændte, kan I tro,
for hvordan så de vær’lser ud, hvor vi nu skulle bo.
Vort værelse havde sofakrog og ditto bord
og skrivebord og stol. Så af de bedre, nok jeg tror.

I restauranten - maden faldt helt i vores smag,
så sultne gik vi ik’ i seng på denne første dag.
Dog efter aftenhygge vi til sengen tyr,
og det må siges, at vi begge sov som murmeldyr.

2. dag
Må tidligt ud af sengen, for meget skal vi nå.
Fra kl. 7 - i restauranten - morgenmad kan få.
Et overdådigt måltid – lige alles smag,
var så begyndelsen på nok en dejlig udflugtsdag.

En morgensang i bussen er bare mega-fedt!
I Nilles sangbog started’ vi med salme nr. 1.
Den handler om: ”I østen stiger solen op”.
Det ønske fik vi opfyldt: den steg op bag fjeldets top.

I Amdals Verk fortælles om sten og kobber-kis,
men mest om bygdens sammenhold, hvorpå der sattes pris.
Hvad gør en enke, som stod der med mange børn?
hvis ikke man ku’ hjælpes ad, og alle tog en tørn?!

Og selvforsynet var de - på bedste husmands-vis.
Det vigtigste til livets ophold: grøntsag, høns og gris.
Og heldigvis gav købmanden en god kredit,
så god, han skrotted’ regningen, og dermed var de kvit!

I minegangen fik vi det store, kolde gys.
Dog var det let at færdes der - p.g.a. mange lys.
Med hjelm på ho’det ku’ vi trygt dernede gå,
for den ku’ godt beskytte os, hvis ho’det vi sku’ slå.

Hos Anna Grimsdalen så vi bare bjørn på bjørn,
men også buster/relieffer af en masse børn.
På mor’ens buste - kroged’ fingre der vi så,
som vidned’ om et slidsomt liv, hun dagligt tog sig på.

Hårnålesving vi prøved’ med nedsat hastighed.
Igennem fjeld og fjord vi ganske langsomt fremad gled.
Nu Eidsborg stavkirke var næste stoppested,
og en tallerken løgsuppe - vi der ku’ regne med.

I bussen var så stille, man ku’ hør’ en knappenål.
Det kræved, at chaufføren havde nerver så af stål.
I ørene danned’ sig - som voks - en lille prop,
men efter nogen tid så løste den sig atter op.

Med højden kom så solen, så god og varm og lys.
Det var, hvad alle trængte til, fra dette spændte gys.
Til løgsuppe/museet 30 stykker gik.
Betaling for os alle - stedets ejer altså fik.

I stavkirken vi bænkes - fra indgang og til kor.
Vi fyldte pænt i ”skibet” her, da alle var ombord.
Den brugtes kun om som’ren. Ingen varme der.
Dog kirkelige handlinger blev foretaget her.

Fik rundgang i museet – med gamle, fine ting,
hvor folkedragt og dennes smykker fandtes rundt omkring
til brug ved bryllup og den nationale dag,
så den betyder meget, dog især i festligt lag.

Til kaffetid, kakao var foretrukken drik,
serveret som Lumumba - over i’et satte prik.
I bussen: ”Forskel på, hvordan og hvor, man bor”.
I Danmark og i Norge er den ikke særlig stor.

Lidt tidligt hjemme – tid til et lille frikvarter.
Vi går en strøgtur, hvor vi lidt på Vrådal-by nu ser.
Hos Joker, købmanden, ret mange dropped’ ind,
hvor nogle købte sig en is, og spiste den på pind.

Buffet’en var den samme, som den vi fik i går,
men sikke dog et udvalg vi til rådighed, der får.
Derefter samles vi i kælderen til sang.
Det må vær’ nok for denne gang. Vor dag har været lang.

3. dag

Før tid - var døren åben – til morgenmad at få,
så der var tid at nyde den. Vi stadigvæk ku’ nå
at være klar til, hvad en ny dag byder på,
men at vi var lidt spændte, kan enhver vel godt forstå.

Ved bussen stod der nogle og fik en lille dram,
og indenfor gav guiden os så denne dags program.
Nu ”Stenhøjs brænderi” var vores morgensang,
med sangen så om ”Livets træ” vi slutted’ denne gang.

Hvad lever de så af? - Folk, som her i Norge bor?
Mest kvægbrug, for til agerbrug uegnet deres jord.
P.g.a. rigdom, som der her til landet flyr,
den store vandfalds-drift af el – den har sat over styr.

Turismen spiller ind, redder landets øk’nomi:
Om som’ren krydstogtsskibene. Om vint’ren stås på ski.
De store torsk, som her i landet kaldes, ”skrej”,
i tørret tilstand - til katolske lande finder vej.

I Fyresdal en vandring vi gennem byen fik.
Da der var høj procent på tøj, det bare sådant gik,
at mange af os damer – efter eget valg –
hos byens handlende forøged’ kraftigt dagens salg.

At Fyrrevattn havde den flotte farve: blå,
det syn’s vi ikke passede, var mere grønlig–grå.
Da solen så kom frem, med et det ændred’ sig.
Det skete, mens at bussen til Treungen var på vej.

I nok 700’s højde der var en vigeplads.
Til her at spise frokost - der var stedet lig’ tilpas.
Lumumba, kaffe - ku’ der også købes der.
Vi strakte ben og fot’grafered’ i det gode vejr.

Den rammende bemærkning om, ”Fjeld og li og fjord”,
udspandt sig for vort øje. Tænk, højt oppe træer gror!!
Ja, også helt til bunden. Her var græsset grønt,
så alt i alt: et landskab her, som bare var så kønt.

I Treungen der var der en Coop og en Spar.
Der ikke mange indkøbsmuligheder - ellers var,
så vi tog ikke holdt, men kørte rask forbi.
Så intet indhug i vor pung. For indkøb slap vi fri.

Helt blikstille lå vandet i dejligt solskinsvejr.
Vi fik os lejret rundt omkring – i lette sommerklæ’r.
Ved Slus’museet gjorde vi det første stop.
P.g.a. vandstands-højden skulle båden løftes op.

Det gjorde en ung kvinde. (Sangerinde ligeså).
Hun var en arbejdskraft, som jo kaptajnen skønned’ på.
Det gav så store muskler, som hun derved fik,
at vi var sikre på, at hun i Fitness ikke gik.

To kirker - revet ned - som lå ved en gammel gård.
Det var en glæde, da en præst til disse 2 man får.
Det var for stort et kald. Han arbejd’ under pres.
Han sprængte sig i luften. Ja, og skylden gav man - stress.

Et gammelt ordsprog siger: ”Skomager bliv ved læst!”
Af dem der fandtes der en del – til hverdag og til fest.
En skolestue var der lig’ ved siden af,
for stedets børn sku’ læres op - og nyttig viden ha’.

Tænk - undervejs på turen, slap vaffel-dejen op.
Dog nogle var så heldige, fik kaffe i en kop.
Vor landgang lykkes først - ved runde nr. 2.
At vi fik prøvet en gang til, vi tog med stoisk ro.

Hvor heldigt - vi kan mødes i kæld’ren - som i går.
Med sang og vitser, hyggesnak en dejlig stund vi får.
Slet ikke mere nu, jeg på programmet har:
Sov godt. Vi ses igen i morgen. Til slut: Au revoir!!

4. dag
Fra morgenstunden - disen hang ned fra fjeldets top.
Vi håber på i dagens løb, at det vil klare op.
Til morgenmad kom flere, end vi var i går.
Vi - ventende på kaffe, ost og smør – fortabte står.

Som afbigt på den brøde de rundt med kaffen går.
Og det er ganske sikkert, mange får en ekstra tår.
Men afgjort er det, at der ikke mangler noget,
og ingen går sin vej, før det hele - de har fået.

Vi kører kl. 9. ”Apoteket” åbner før.
Så skænkes der en dram af vores guide og chauffør
til dem, der helst skal ha’ En lille Enkelt en.
Nej, ikke noget med at få en - til det andet ben.

Da vi gik hen til bussen – som ventende der holdt –
så mærkede vi tydeligt, at det var blevet koldt.
Inde i varmen – hørte vi om dagens gang.
Der skulle ske en masse, så vor bustur blev ret lang.

”At solen stiger op”. Alle ved ”af havet skød”.
Med morgenrustne stemmer den igennem bussen lød.
”Den glade vandrer” fulgte med sit ”Fal-le-ra”,
så det lød mere muntert nu med vores ”Tra-la-la.”

Tænk, solen adlød salmen og skinned’ som betalt,
og hvor man end så kigged’ hen, den stråled’ over alt,
så huses røde farve fik en ekstra glød,
hvor heldigt, vi fik sunget ”solen op af havets skød!!”

I Vinje var butikker, hvor vi fik handlet ind.
Desværre i min egen pung der kom et voldsomt svind:
En kjole fristed’ – nedsat med 70 %.
(Nu var den norske møntbeholdning ved at være endt!)

Vi hørte nu historien – den om ”det tunge vand”.
Hvordan Vermork-museet så dengang var kommet i stand.
Helt fremme i foyer’en vi vor frokost nød.
Og siden - hver etape os - på oplevelser bød.

En tekstet sort/hvid film vi i biografen så.
Og i ”Tungt-vands-museet” - lidt det samme forelå.
En elevator ku’ vi bare køre med,
for der var mange trapper, sku’ vi gå fra sted til sted.

For at få sol i Rjukan, man må til spejle ty.
Hvad kendetegner denne? Den er arbejdernes by”.
Så byens kirketårn - 2 årstal på det står,
det lykkes folk at bygge den i løbet af et år.

En sjettedel af Norge kan ses fra Gaustas top.
Ad smalle, stejle veje får vi listet os derop.
Skyformationer – over gråsort bakkeland –
bli’r spejlet flot i fjordens helt - blikstille, blanke vand.

Ja, ”Skovens dybe, stille ro” det kan man tale om,
at den forplanted’ sig til alle steder, hvor vi kom.
Selv køer fik vi set, som er en sjældenhed.
De dyr, vi mest fik set, var markens får – og mangen ged.

Nu er det ved de tider, vi snart skal gå til ro
og glædes over nok en dag, som bar’ har været go´!!
I morgen skal vi rejse – sige et farvel
til vort hotel i Vrådal og til ”fjord og li og fjeld”.

5. dag Hjemrejsedag
Nu – efter nok en aften, hvor stemningen var fin,
(som ikke mindst vel skyldtes, at vi fik et godt glas vin),
er vi med kuffert/tasker/sække - nu i færd
med at forlade dette sted. Hvordan er dagens vejr?

Jo, birkeløvet blafrer, som vil det sig’ : farvel!
Hvis vinden skulle blæse op, vil det vær’ sort uheld.
Men heldigvis har bussen fast grund under dæk,
så heldigvis bli’r vor bekymring hurtigt skubbet væk.

Om lidt skal bussen pakkes. Hvert startsted har sin plads
ved bagbord eller styrbord – uden brug af et kompas.
Med slæb af vor bagage - hjalp receptionist,
kan vi derpå mon håbe, hun fandt afskeden lidt trist??

Hun mødte op i bussen og bød os pænt farvel.
Hun stod og vinked’ længe. Ønsked’ både lykke/held.
Kort efter, at hotellet vi har helt forladt,
kan Dr. Nielsen med sin stuegang ta’ roligt fat.

Hvad er det for figurer, som langs med vejen står?
De, der skal ha’ lidt ”medicin”, forklaring måske får!?
Et dragehoved’ - skåret i et forrådsbur,
sku’ være den model, som der er brugt til den figur.

Til morgensang der sang vi 3 sange - slag i slag.
Den første var så salmen, ja, den om ”en signed’ dag”.
I sidste vers ”vi rejser til vort fædreland”.
Og det må siges, at den linie er så sand, så sand.

I Bø er mer’ en Bø-ger på byens bib’lio-tek.
Der fandtes også toilet, hvis man skal slå en ”strég”.
En handelsby med banker og enhver butik,
så muligheder for at få - på frokosten sat skik.

”Victoria”/ ”Henrik Ibsen” – kanal-bådenes navn.
Ved Vrangfoss- sluserne de 2, som fører folk i havn.
I vort program der står : I dag ”Victoria” kom,
men guiden ku’ fortælle, at den plan var lavet om.

Lyst gråvejr - kan vi kalde : ”Det bedste bustur-vejr”.
Og det er netop, hvad vi har, så det er meget værd.
Vi starter med at nyde vores frokost-mad.
For uden mad og drikke, ingen af os - noget gad.

Hvem vover mon at lægge - med denne kvinde - arm?
som ved det hårde slid kan holde kroppen dejlig varm.
Kun ganske få på båden fik sig en varm drik.
Til gengæld var 2 kvinder så i gang med noget strik.

Regnskabets time kommet, hvor vi skal ha’ betalt,
hvad vi har fået af drikkevarer. 70 kr. i alt.
Nu nærmer vi os færgen. Boarding-kort og pas
det er nødvendigheder, der er godt at ha’ på plads.

Fra guiden og chaufføren en tak for vores tur.
Og vejret, som V-G stod for, blev klaret med bravur.
Fra Ole lød der også tak fra os - til dem.
Nu kan vi bare håbe på, vi kommer sikkert hjem.

Ombord ku’ spilles bingo. 6 plader hver mand fik.
For Birgit og for Gurli spillet altså sådant gik:
De vandt så alle præmier, der var 3 i alt.
Og tænk jer, ganske gratis. Ingenting derfor betalt!!

Skal omsættes på færgen. I Tax-free blev de brugt
på ene søde sager. Chokolade har dem slugt.
Der venter dem lidt mundgodt. Derfor er hver glad.
Det samme er vi alle, for nu er det tid til mad.

På vej hen til buffeten der vippede det slemt,
så holde på balancen – det var bare ikke nemt.
Så - anbragt på en stol - vi holdt os helt i ro,
så nogle ægtemænd gik rundt og hented’ mad til to.

Men sikke dog et måltid, som vi fik her til sidst.
Vort sidste – her på denne tur. Hvor er det bare trist,
det snart er slut. Men tak til alle – hver især.
For alle - der har turen - været hver en krone værd!!

Tekst: Kirsten Borghild Nielsen

Tow på toppi å To´es
Bogen, ”Tow på tåppi å To´es” er en samling med To´esda´s digt. De fleste blev indspillet og fremført i 2014, året for Taars´s 750 års jubilæum. To´esda´s digtene er små limericker på 5 linjer med et skråblik på Taars, vendelboere og vendsyssel – og de er alle på Vendelbomål. Der er totalt 90 illustrerede limericker og det hele er krydret med små fortællinger som vil glæde enhver med et hjerte for Vendsyssel og vendelbomålet.

Bogen koster 200,-/stk men kan også bestilles gennem Vendsysselgildet.

Bogen er den ideelle f. eks. julegave og kan bestilling ved Eigil Jensen (eigjen@email.dk) eller Per N. Sørensen (pns@cstr.no)

Nedenstående historie er fra historien Let å i bø-st fra bogen «Tow på tåppi å To’es», hvor den er fortalt af Knud Søndergaard og oversat af redaktøren Per Nordigarden

I gång i tradweren war der i haj’lsmaj som hjæt Mosse-Fræd’rik. Haj war int tabt bag å i wuwn nær haj sykkelt runtj å såltj sin bøster.

Jej da war haj kommen uk te i bette gård å stæ i Wensyssel.

Goormaj stu på tåppi å i stij å kalke gawl. Kååli war gåt igång mæ jæen å di lång sijjer.

«Nå, det ær såå’n i kåå’l dær ær uw å sykkel i’da?» såe goormaj.

«Ja, de ær æ» såe Fræd’rik

«Håer do noon skön’ sager mæ dæ i da?” spuer maj på tåppi å stiji.

«Det ska a da låew får a håå’r!»

«Ka do int lij stik eij te måtter å få dæ i kåp kaffe å wijs hejje hwa do håer mæ dæ?» spuer goormaj.

Det sku Fræd’rik int høer tow gåeng, så haj jik eij i tjykkent.

Hæer brætte haj set stuer blow klæij uk å saet åel båsteren på en fijn ræek.

«Å-ha – DET er lieg sånt i båst a håer goen å ønske mæ» såe kwån å tjøbt jej å di gewaldi båster.

Fræd’rik drak sij kaffe å spijst i wostemælma, pakke sageren sammel å jik uk ijæn.

Da haj kam uk war goormaj lisså lieg kommen nier å stij-i. «Nå, tjøbt hon noe, måtter?»

«Der war i hielt spesjæl bost, hon hae løst te» såe Fræd’drik.

«Nå, hwa war de så får i döwl?» spuer goormaj

Fræd’rik faj bosti fram frå bølti: «Såå’n i je’j hær»

«Jammen sånt i jeij ma a da hæller tjyeb – hwå møej ska do ha får sånt i tingest?»

Fræd’rik fæk det, haj sku ha, takke får hajlen å bejøntj å træek syklen uk imå lajwæij ijæn.

Goormaj jik eij å sku øwwerraesk kwåen (de war jo entj hwar, da haj tjøbt noe te hejje).

«Jammen, sånt i bost håer a da lieg tjøbt, fatter!»

Goormaj løeb uk å so’, at Fræd’rik war næsten hilt åep we wæj, å haj råbt te kål´i, om int haj ku ræj åp te Fræd’rik å sæij, at haj da gåt lieg wil’ ha en bette snak mæ ham.

Kål´i løeb ålt det, haj ku, å noe Fræd’rik ejjen haj hoppe på syklen.

«Goormaj såe, haj gåt lieg wil ha en snak mæ dæ» pust kål´i.

«Nå», såe Fræd’rik, «Såe haj, hwa haj wil?»

«Ne-j, de joer haj gåt nåk int» såe kål´i.

«Åe – jammen det wæ a da nåk ilywalle. Kwåen hae så gewaldi en løst te såent i bost a håer. Det war sikkert sånt i jeij, haj iel tjyeb! Do håer wal entj en skjælling, så ka do få jeij mæ tebaeg?»

De hae kål´i, å på dæj mååe hae Mosse-Fræd’rik fåt såelt trej båster te dej saem maj da haj smit sæ på syklen å sykkelt wijjer imå To’es.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk